Ja, så troede man, at vi skulle være uden for lands lov og ret (= internetforbindelse), men sådan skulle det vise sig ikke at være. Her er en relativ god forbindelse. I hvert fald nok til at kunne berette lidt om dagens oplevelser. Så må vi se, om vi kan få billeder med.

Vi er på vejen op mod Milford Sound – den helt store turistattraktion i Fjordlandet. Vi havde egentlig planlagt, at vi ville overnatte deroppe i nat, men vi kan bare konstatere, at da vi for nogle dage siden forsøgte at booke, da var det allerede for sent. Så læren er – der skal man booke i god tid. Vi fandt så til gengæld den eneste anden “rigtige” campingplads på vejen herop. Den ligger her i Eglinton River Valley, ved det der hedder Knobs Flat. Her er 12 pladser, og vi ligger midt mellem bjergene i dalen.

Turen herop var stille og rolig. Vi var i rigtig god tid, og skulle egentlig kun køre en times tid. Men vi havde så besluttet, at vi ville tage de mulige stop på vejen – og i øvrigt køre rimeligt langsomt. Første stop på turen var ved Lake Misteltoe (mistelten). Her var der en gåtur, der var stipuleret til 45 min, og det passede os fint. Det var holdt op med at dryppe. Søen ligger ikke voldsomt langt væk fra vejen, og man går igennem et smukt skovområde. Det var en dejlig tur.

Næste stop var Te Anau Downs – en gammel bebyggelse. Her er udgangspunktet for den vandretur, man kan finde gennem bjergene og ned til Milford Sound. Det må være en udfordrende tur, der tager nogle dage. Jeg har ikke undersøgt detaljerne, for jeg har ikke overvejet det som en reelt alternativ.

Herefter drog vi videre til Mirror Lakes. Det er faktisk en del af det delta, som Eglinton River laver. Der er tale om nogle søer, som i stille vejr på smukkeste vis spejler bjergene bag ved. Deraf navnet. Vi så både på fugle og fisk. Og det var et hyggeligt lille stop.

Herfra var der ikke lang vej op til campingpladsen, og vi nåede frem som dagens første gæster. Det var meget praktisk, for så kunne vi også bytte den plads, hun havde udset til os til en anden. Den er mere lige, hvilket betyder noget, når man skal bruge camperen.

Faciliteterne på pladsen er gode i forholdet til antallet af pladser, og vi ligger i en skøn natur. Da vi var tidlig på den, fik vi også anvist en gåtur op til et mindre vandfald gennem skoven. Den blev vi enige om at tage, men først fik vi noget frokost. Og da vi begge var en smule trætte – spørg ikke af hvad – så tog vi os først en middagslur med den skønneste udsigt ud af vinduet.

Bagefter gik vi turen gennem skoven. Den var virkelig skøn. Skoven her er uberørt – såkaldt urskov – og det er helt vildt flot med al den mos og lav i forskellige slags, der vokser i skoven. Jeg fik taget en del billeder af det.

Det var ganske rigtig en smal sti op til vandfaldet. Og det gik også noget op ad bakke til sidst. Men stien var mærket undervejs, så selv om der skulle forceres en stamme eller to – og ikke mindst mange trærødder – så gik det fint, og vi kom frem til vandfaldet. Og i modsætning til flere af de andre fald, vi har set på ferien, så var der faktisk et flot fald.

Nu er vi tilbage på pladsen. Jeg får skrevet disse linier før vi skal lave aftensmad. Så kan vi gå tidligt i seng. Det er planen, at vi kører i morgen 7:30, når solen er stået op, så det gør ikke noget, at vi kan komme tidligt til køjs i nat.