Vi blev virkelig snydt af vejret her til morgen – for alt tydede på, at vi ville få en fantastisk dag. Solen skinnede fra morgenstunden fra en skyfri himmel – så hvad kunne vi ønske os mere.

Vi havde besluttet os for, at vi ville køre op til Omaha Beach Golf Club – en god times tid nordpå – for at spille en runde golf, og så havde vi booket os ind på en nærliggende campingplads – Whangateau Holiday Park.

Så der kørte vi op, da vi havde ønsket god rejse til det par fra Vejle, som vi mødte på pladsen i går. De skulle flyve hjem i dag over USA (Chicago). Det var en helt fin vej. Der er betalingsvej på State Highway 1 nord for Auckland (betales på nettet), og den er ved at blive forlænget med et større stykke mod nord. Så der blev vi sendt ud på den gamle Highway 1, som bestemt ikke er gearet til den trafik, der er.

Billedet er af en relativ ny bro over den nyeste del af Highway 1.

Vejen førte os igennem Matakana, som vi vil besøge i morgen, hvor der er farmer’s Market. Her fik vi handlet lidt ind til aftensmad.

Da vi ankom til golfklubben startede dagens uheld: Banen var lukket. De skulle afvikle en Pro-am i morgen og søndag, og var ved at gøre banen klar. Der var ikke noget at gøre! Hvad gør vi så? Der var en bane i fornuftig køreafstand, så efter en kop kaffe blev vi enige om, at nu kørte vi først ud til campingpladsen, og så ville vi ringe og høre, om de havde plads til os. Det havde de – men vi kunne sandelig ikke få lov at spille 18 huller med en buggy efter 14. Så kunne den ikke nå ind til at blive lukket ind!! Og så blev det efterhånden lige dyrt nok, når vi både skulle betale fuld pris for buggy og leje af udstyr. Så vi sagde pænt nej tak – og så var gode råd jo dyre – for hvad skulle vi så gøre med dagen.

Vi startede det sted, man altid kan gribe til, hvis man er i knibe – vi spiste frokost (det havde vi heldigvis i bilen)! Og så surmulede vi ellers lidt på skift indtil vi blev enige om, at vi skulle udnytte det gode vejr til at gå en tur. Så det forsøgte vi så med udgangspunkt i campingpladsen. Her viste det sig bare, at der ikke rigtig var nogen steder at gå hen, hvor der var nogen stier.

Så vi endte nede i receptionen, hvor værtinden forsøgte at give os et par idéer. Det medførte, at vi kørte til Leigh, som var naboby. Her fandt vi et sted at smide camperen, og så forsøgte vi ellers at finde stien langs byen. Det viste sig bare, at den var så kuperet, at det ville være halsløs gerning med Birgits knæ.

Så det endte med, at vi gik tilbage til bilen, og fik den idé, at vi kunne køre tilbage til Omaha Beach, og så se, om vi ikke kunne gå en tur der. Det så rimeligt fladt ud, da vi var der. Og det lykkedes! Omaha Beach ser ud til at være et ældre sommerhusområde, der er blevet udbygget. Og i de senere år med en række luksushuse, som enten bruges som sommerboliger eller som helårshuse. Men store er de i hvert fald.

Husene er lagt i et område bag klitten, og så er der ellers anlagt fine gåstier, hvor der stod et par maori-skulpturer, og iøvrigt også et flot vejnet mellem husene. Det ser meget velorganiseret og velstående ud. Der var dog en masse huse til salg, så måske har velstanden også visse udfordringer i denne del af landet.

Stranden var dejlig med en masse hvidt sand. Der var også en masse strandskaller. Så der må være et fantastisk maritimt liv i bugten, for vi erindrede ikke at have set så mange et andet sted.

Efter turen kørte vi tilbage mod campingpladsen. Vi var lige inde og undersøge, om vi skulle spille en runde minigolf – men den bane var bare ikke i orden, så det droppede vi. Så vi tog tilbage til pladsen, hvor der i mellemtiden var trukket nogle skyer henover himlen. Så vi blev i vognen, drak en øl og læste i her vores bog/iPad. Og så gik den dag såmænd også.

I morgen har vi booket en plads tæt på Auckland. Vi skal først til Farmer’s Market og så skal vi se på en skulpturpark inden vi kører derind. Lidt skal vi forhåbentlig opleve de sidste par dage i landet. Men i dag var vi bare uheldige – og sådan har det faktisk været for meget her på Nordøen. Men vi lever med det. Nu glæder vi os snart til at sætte os i et fly og rejse hjem.