Så har vi haft vores sidste dag på denne tur. Tre måneder er gået – vi er sindssygt mange gode oplevelser rigere – vi har været sammen med en masse dejlige mennesker.

Vi markerede det her til aften ved at gå ud at spise et godt måltid. Og talte om, hvordan det bliver at vende hjem til dagligdagen. Vi glæder os usigeligt til at se vores familie – først og fremmest børn og børnebørn – min mor og alle de andre. Og alle de mennesker, vi ikke har haft talt med i disse måneder – først og fremmest vores nære venner! Det bliver så dejligt at komme hjem.

Jeg gik i dag på vores vandretur ad hovedstrøget og overvejede lidt om, hvorfor man som menneske overhovedet rejser. Vi vil gerne opleve noget – men oplevelse er jo i sig selv kun nydelse. Vi vil vel også rejse for at blive klogere – lære noget om verden – møde mennesker, der kan udvide vores horisont.

I et eller andet filosofisk perspektiv har vi mennesker jo en opgave i livet: Grundlæggende at forplante os, bringe den næste generation videre – og så være noget for vores næste. Bidrage til, at de får et bedre og mere indholdsrigt liv. Og derfor skal vi hele tiden blive klogere – for at kunne bidrage mere. Og derfor rejser vi.

Denne rejse har gjort os klogere. På os selv. Og på andre mennesker. Vi har hørt om andre livsvilkår. Vi har hørt historier om andre oplevelser. Jeg håber vi kan tage det med hjem, sammen med alle de vidunderlige naturoplevelser, som i sig selv vil huske os på hver dag, at passe på denne vidunderlige klode med alle dens gaver til os mennesker. Må vi tage vare på dem med respekt og ærbødighed!

Nå – nok om mine filosofiske overvejelser. Det var skønt at sove i en rigtig seng. Vi vågnede begge relativt tidligt, og nød kaffen – og selskabet – på sengekanten, inden vi begav os ud i byen. Vi var begge to mætte af oplevelser, så det var lidt svært at få lagt en plan for dagen. Vi havde drøftet en hop-on-hop-off tur rundt i byen, men da vi så på stoppunkterne, så var det ikke rigtig noget der rykkede. Måske er der bare ikke så meget at se på.

Så vi besluttede at gå hele vejen op ad Queen Street – og det går virkelig op ad. Op til Karangahape Road, hvor der skulle være en del restauranter og andet liv. Det viste sig at holde stik. Vi oplevede det lidt som Vesterbro i gamle dage. Etniske restauranter, stripklub, værtshuse, småbutikker og LBGT-mødesteder. Men også en lidt mere afdæmpet økonomi.

På vejen tilbage fik vi bekræftet to oplevelser vi har haft – også i Auckland: NZ’ere er generelt støjende. Deres restauranter og barer spiller virkelig høj musik, og det er svært at finde et spisested, hvor man kan sidde og tale afdæmpet sammen. For er musikken ikke høj, så er samtalen det. En anden ting, som vi igen har set er, at de elektriske løbehjul nemt kan udgøre en fare i trafikken. Mange af de unge mennesker, der betjener dem kører med fuld fart gennem de andre gående. Vi har ikke set nogle uheld, men vi har flere gange oplevet det meget ubehageligt, at der er kommet et løbehjul i høj fart ind i mellem os på fortovet. Der er noget hensyn, der skal læres!

Vi besøgte undervejs St. Matthews in the City-kirken. Det var tydeligt, at de netop havde fejret Palmesøndag. Som noget specielt havde de ryddet kirkegulvet og udlagt en labyrint i sten. Til leg og til eftertanke.

Efterfølgende fik vi set rigelig med butikker, og fandt også et udmærket sted nede i havnen, hvor vi kunne få en frokost: Spaghetti Carbonara med Chianti Classico til. Så var vi også udmattede 😜 og måtte hjem og have en morfar! Dvs. vi har fået et hotelværelse med vaskemaskine og tørretumbler, så vi havde sat en maskinfuld over inden vi gik ud i morges. Og den skulle vi så hjem og have sat til at tørre. Det viste sig dog at give visse problemer, da vores tørretumbler ikke ville virke. Men det klarede de i receptionen. Trods et udsolgt hotel fandt de en maskine til os, så tøjet er klart til hjemrejsen i morgen.

Da vi jo ikke skulle tilbringe hele dagen på langs, så gik vi ud igen. Denne gang med fokus på havnen. Vi bor ganske tæt på havnebådsterminalen. Herfra går der en del ruter ud til øer og forstæder. Det var tydeligt, at bådene bliver fyldt i myldretiden – og at det er en vigtig transportvej. En anden ting er, at man er ganske tæt på en rigtig havn med store skibe, der lægger til. Således kom der et større fragtskib, der skulle lægge til, mens vi var der. Den lille dreng i mig måtte nøje følge de to slæbebådes anstrengelser for at få skibet på plads ved kajen.

Marinaen var i øvrigt fyldt op af kæmpestore både. Milliondyre motorbåde, yachts og sejlskibe fylder op i denne del af havnen. Så helt galt står det ikke til i byen. Der er så en endnu større marina lidt længere ude, der er fyldt op med mere “almindelige” turbåde.

Vi var heldige at finde en pub i havnen, hvor man kunne få en ordentlig øl. Og der sad vi så og ledte efter en god restaurant til aftenens måltid. Vi var enige om, at vi ville markere at det er vores sidste rejseaften i dag. Men det er også mandag – og der holder en stor del af de gode restauranter faktisk lukket! Så vi endte med at gå hen til en, vi havde fundet i forbindelse med frokostjagten. Her kunne vi få bord, og de havde også en tastingmenu, som vi valgte. Fem retter plus petit-four! Dertil en god flaske GSM fra NZ efter råd fra den kvindelige tjener, der vidste god besked med vinkortet. Det viste sig senere, at hun var fra Frankrig.

Maden startede fantastisk, men til sidst gik den lidt død i manglende finesse. Hovedretten var alt for stor (Vi havde faktisk spurgt ind til det på forhånd, da vi ikke var voldsomt sultne). Men vi havde en hyggelig aften og servicen fejlede bestemt ikke noget!!

Nu er taxien til lufthavnen bestilt! Den kommer kl. 10 og samler os op. Og så er det eller hjemad til Danmark.

Her på bloggen vil vi slutte af, når vi er ankommet til Ledøje. Men for jer, der har læst med vil vi sige tak for jeres interesse. Vi glæder os selv til at genbesøge vores rejse mange gange.