Det var en rigtig kold nat i nat. Ned til 5 gr. – og så er sådan en autocamper ikke speciel godt isoleret, så vi havde fundet nogle tæpper frem, så vi kunne holde varmen. Det gik! Men vi havde gjort varmeblæseren klar, så vi kunne tænde, når vi vågnede. Det er fordelen ved at ligge på en såkaldt powered site – så er der betalt for 230 V strøm – uanset forbrug.

For første gang i en lang periode havde vi ikke tændt noget vækkeur, for vi havde ikke travlt – i dag var udråbt til slappedag her på pladsen og i byen. Så det blev en stille morgen – dvs. lige indtil vandpumpen i vognen stod af. Så måtte vi i gang med at læse manualer m.v. Og da det ikke gav noget svar, var der kun en opringning til hotlinen hos Maui (udlejeren) tilbage. Efter nogen snak og forskellige forsøg, fandt vi i fællesskab ud af, at sikringen til pumpen var gået. Heldigvis havde de en servicestation i byen (Det lokale autoværksted, der kun lå 200 m fra pladsen). Vi tog hen til ham, og så skiftede han sikringen. Nu håber vi bare det hele holder, når vi i morgen aften er på et sted uden 230 V, og skal klare os med bilbatteriet. Men vi har købt en ekstra liter vand. Så mon ikke det går. Han fik i øvrigt også kigget på den dårlige skuffe, men kunne ikke rigtig gøre noget. Foreslog vi kørte omkring Maui i Queenstown. De ville kunne lave den.

Det skønne var, at i takt med at der var gået en times tid med alt det ekstra, så var vejret klaret op. Så vi kørte ned til søbredden her i byen og satte bilen. Og så tog vi ellers nogle billeder.

Billederne yder ikke virkelighedens rammer retfærdighed. Her er bare smukt, smukt! Og specielt i sådan et solskinsvejr, som vi fik i dag.

Vi havde besluttet, at vi skulle gå ud til et wildlife-sanctuary – dvs. et sted, der samler sårede dyr op og prøver at få dem på rette køl igen. Denne gang handlede det om fugle. Så vi gik en tur langs søbredden ud til centret og kiggede på fuglene. Særlig en type var meget speciel – en takahé – en lokal høneart, som man troede var uddød, indtil man fandt en levedygtig koloni her i bjergene ved Fjordlandet (som det lokale område kaldes). Arten er ikke længere udryddelsestruet, men er fortsat meget sjælden (og heller ikke særlig køn!).

Birgit havde lyst til en tur til nogle grotter med lysende orme. Det havde jeg ikke. Så vi besluttede at dele os i eftermiddag. Hun bestilte en bådtur ud til grotterne, og så kunne jeg vaske vores tøj, løbe en tur, og slappe af. Det sidste har vi faktisk ikke gjort særligt meget – så det glædede jeg mig til!

Men inden da fik vi en kop kaffe og delte en sandwich på en café. Og så fik vi købt ind til aftensmaden og morgendagens tur. I morgen starter vi på turen op til Milford Sound. Og når vi forlader byen her, så er der hverken benzintank eller indkøbsmuligheder før vi er tilbage. Så der er noget, der skal planlægges. Der er i øvrigt heller ikke netforbindelse – så bilens GPS skal bruges. Og I hører ikke noget fra os i morgen.

Herefter satte jeg Birgit af ved båden. Hun beretter følgende om turen: “Det startede med en 25 minutter smuk sejltur på søen for at se ‘Te Anau Glowworm Caves’. Der er tale om en relativ ny grotte (12.000 år gammel) og indgangen var ca. 1 meter høj, så der skulle kravles ind i grotten. Grotten er skabt af en flod, og den går man hen over på en gangbro. Vi var kun inde i en mindre del af et stort grottesystem. Inde i hulen lever disse glowworms (en slags skt.hans-orme), der er specielle for NZ. De sidder på grottegangen og virker som en slags små lysende stjerner. Så der var totalt forbud mod alt lys, herunder iPhones og ure m.v. Alt skulle dækkes til. Så ingen billeder herfra! Men det var en spændende oplevelse, og en dejlig sejltur. Man sejlede faktisk også inde i grotten i total mørke. Det eneste lys kom fra ormene. En smule uhyggeligt, faktisk!”

Derhjemme fik jeg vasket og tørret alt vores vasketøj, så nu har vi bl.a. rene håndklæder til de næste dage. Mens jeg ventede fik jeg startet på en ny bog, og sad og nød solen. Jeg fik også løbet en tur i det fantastiske vejr – og endte nede på broen, hvor jeg håbede at Birgit var på vej. Det var hun nu ikke. Så jeg gik hjem og skiftede tøj, hvorefter jeg gik tilbage og ventede på hende.

Nede på søkanten er der en del aktivitet. Man kan ud over at komme på bådture også komme ud at flyve med vandflyver eller helikopter for at se Fjordlandets fantastiske landskab fra oven. Det er nu hundedyrt, men det ser ud til, at der er efterspørgsel. Helikopterne og vandflyveren har da været i luften hele dagen.

Vi vil slutte dagens beretning med dette idylliske billede af en spejlblank sø og en sejlbåd for svaj. Det er godt at huske på, hvor smukt her er. Et absolut must på en rundtur på sydøen!