I dag skulle egentlig bare være en slapper-dag. Sove længe og slaske rundt. Vi havde aftalt, at Birgit skulle have en gang massage i George Town, hvis det var muligt, og Henrik skulle klippes, hvis vi kunne finde en ledig frisør. I modsætning til det forventede, så kunne Birgit faktisk komme til stort set med det samme, hvorimod alle tre frisørsaloner i byen var optagede hele dagen!

Men Birgit lå på briksen i en time hos den kinesiske massøse, fik jeg gået en lang tur rundt om byen og langs vandet. George Town er anlagt efter en af Lachland Macquarie’s byplaner. Han var den femte guvernør fra New South Wales i Australien i perioden 1810 til 1821, men har haft en betydning for en stor del af kolonisationen af Australien. Det fortælles, at hans byplaner var bygget op af et rektangulært vejnet, hvor der i midten var en stor fælles grønning, til hvilken alle de officielle bygninger stødte op. Sådan er det også i George Town den dag i dag. At man så har tabt kampen med Launceston om at blive områdets regeringsby, er en anden historie. Launceston er faktisk en af de ganske få byer her i denne del af Australien, der ikke har fået en Macquarie Street på grund af, at han støttede George Towns kamp for at blive regeringssæde.

Efter vi have hængt tøj til tørre, blev vi enige om at køre ned at se Launceston. Den ligger kun 45 min. væk. Byen er den næststørste i Tasmanien med 66.000 indbyggere. Anlagt omkring floden Tamar og op ad de tilstødende bakker. Dele af byen ligner nærmest San Francisco – så meget gik det op og ned. Oppe på højderyggen var der en formidabel udsigt ud over det omkringliggende landskab.

Vi fik shoppet lidt – købt nogle vinglas til vores vært, da vi desværre var kommet til at knække et af hendes. Men vi fandt en kasse med seks stk. der lignede. Derudover ville vi også prøve at finde en lille gave til hende, men det viste sig at være svært at opdrive noget, vi kunne lide. Det er sådan en underlig forretningssammensætning, vi fandt i centrum.

Da vi ikke kunne finde nogen gave i byen, blev vi enige om, at vi da kunne køre til Perth, og købe noget honning hos Julian Wolfhagen. Så vi slog det op – 15 minutter derud, og butikken lukkede snart. Det gættede vi var klokken fem, men da vi ankom til Perth 16:45 viste det sig, at det var en halv time tidligere!! Så ingen honning til værtinden – vi har ikke set det i butikker siden Bicheno, hvor vi selv købte en smagsprøve-pakke.

Så vi tog hjem med uforrettet sag – og har købt noget chokolade og en flaske vin. Måske finder vi en lille ting på vores tur i morgen.

Efter aftensmaden skulle vi på safari igen. Og denne gang havde vi heldet med os. Allerede tidligt på turen spottede vi to wombats på en mark, hvor de gik og græssede.

Som det ofte sker – har man først set en, så kommer der flere. Vi så faktisk to mere – ganske tæt på. Desværre var det blevet for mørkt til at fotografere, og dels forsvandt de hurtigt, når vi kørte hen til dem. Der var selvfølgelig også en del wallabies i aften, dog ikke helt så mange som i går. Men dagen var reddet!

En wombat er et pungdyr, der kan blive op til en meter langt og veje op til 30 kg. Så det er ikke bare en lille forstørret hamster.

Efter et par regnbyger i nat og i formiddagstimerne blev det faktisk et fantastisk dejligt sommervejr i dag. Så på vejen hjem kunne vi nyde en flot solnedgang over floden og bjergene i baggrunden.

I morgen tager vi endnu en lang tur, da vi kører ud til Cradle Mountains. En lille tur på 2,5 timer. Vi håber på godt vejr og fine køreforhold.