Det blev en længere rejsedag i dag. Vi havde besluttet, at vi ville tage kystvejen op mod Low Head i stedet for at køre hovedlandevejen. Det betød at første etape frem til Gladstone var ca. 68 km, hvoraf langt den største del var på grusveje. Gode grusveje skal det siges, hvor man let kunne køre 70-80 i timen.
Den første del var faktisk den samme tur, som vi tog i går aftes, da vi var ude at se på vilde dyr. Og minsandten sad de og ventede på os 😄 Denne lille fyr fik Birgit med mobilen, inden han valgte at sige farvel og tak for denne gang.
Det var en meget øde tur vi fik – og det blev ligesom understreget af, at vi på intet tidspunkt havde mobilkontakt. Det er ikke lige det område, hvor Vodafone har lagt sin indsats. Og måske forståeligt nok, for der var godt nok langt imellem at man så et hus. Den første halvdel af turen var gennem bushen, og så skiftede landskabet til åbne vidder med køer og får og eller intet, så langt øjet rakte. Vi har prøvet at fange lidt af stemningen.
Da vi ankom til Gladstone, som må betegnes som en lille flække – her var f.eks. ikke mulighed for at få en formiddagskaffe – så besluttede vi at køre sydpå mod Scotsdale i stedet for at fortsætte ad kystvejen mod Bridport. Det viste sig at være en god beslutning, da landskabet ændrede fuldkommen karakter. Lige pludselig kørte vi igennem dale og bakker – skov og enge – og en del små byer. Undervejs kom vi til Derby, som lå ca. 2/3 af vejen mod Scotsdale. Og her var der tre eller fire muligheder for at få kaffe. Så vi fandt en parkeringsplads og slendrede hen ad den korte hovedgade. Hvis butikkerne ikke var caféer, så handlede det om mountainbikes – udleje og service. Det så ud som om, stedet er udgangspunkt for en masse trekking på cykel.
Vi fik vores kaffe og nød udsigten imens. Se billede:
Fra Scotsdale tog vi vejen op til Bridport og videre mod Georgetown, som vi kom til ved 14-tiden. Det gav os rigelig med tid til at finde lidt frokost inden vi skulle være i Low Head, som ligger 6 km videre ud ad vejen kl. 15:00. Efter en inspicering af gågaden måtte vi dog konstatere, at det var lidt begrænset med spisesteder, der var tiltrækkende, så det endte med en traditionel Cesar salat fra Woolworth og en vand til. Det blev indtaget på en bænk med en fin udsigt til vandet i byens fællesområde.
Herefter kørte vi til Low Head, som bedst kan betegnes som et sommerhus-område helt oppe ved kanten af River Tamars udløb i havet, som er på den tasmanske nordkyst. Et dejligt lille roligt område.
Her har vi igennem vores husbytteforening “byttet” os til et hus for nogle af vores bonuspoint. Vi har fem overnatninger i dette pragtfulde hus med masser af gode udsigter over vandet uden at have penge op af lommen. Vi blev modtaget af naboen, som havde lovet at lukke os ind, da værten er på vej til Sydney til hendes søn. Vi bliver endnu engang helt vildt overrasket over den kvalitet, vi kan bytte os til, ved at gå aktivt i HomeExchange. Vi kommer uvægerligt til at tænke over, hvilke muligheder der byder sig fremadrettet for at se os rundt i verden, hvis vi udnytter de muligheder foreningen giver.
Vi kan lige lette sløret for visse dele af huset:
Inden aftensmaden fik Henrik gået sig en tur i den nære omegn. Hans søster Klara begraves her til aften, lokal tid, i Vedsted Kirke ved Vojens. Og det giver mange tanker omkring familien og minderne, som gør dagen noget sværere end en normal feriedag. Men de gode minder er vigtige at huske på – Klara var et livstykke: Slagfærdig, klog og med et lyst sind. Vi kommer til at savne hende.
Vi har fået lagt lidt planer her til aften. I morgen drager vi mod Stanley, som ligger en tre timers kørsel mod vest langs kysten. Hvis vi når det, kommer vi tilbage i morgen – ellers overnatter vi undervejs. Og så skal vi også nå en dag, hvor vi kører ind til Cradle Mountains, og oplever naturen der. Hvad vi ellers når, må vi se hen ad vejen. Vi har nogle åbne invitationer til en kop kaffe et par steder.