Jeg vil starte dagens lille historie med et billede fra i går. Det illustrerer meget godt det privilegie vi føler: At vi kan ture rundt i denne del af verden i tre måneder.

For at følge op på dette fine udsagn, besluttede vi os for at teste de lokale østers til frokost. På Lobster Shack i Bicheno købte vi seks til at dele, nogle australske tigerrejer og en gang salat. Vinen var en Pinot Grigio fra Swansea. Så det var lokale varer. Det hele blev nydt i solen, mens vi sad og så og hørte på måge- og ternekolonien på klipperne ud for havnen. De kunne lave ret god lyd, skal jeg hilse at sige.

Men nu sprang jeg helt over alt det, vi ellers har oplevet igennem dagen. Vi startede dagen med at køre tilbage og ned til Coles Bay, som er et vanvittigt smukt sted, der ligger på kanten af den store Freycinet National Park, der ligger på Freycinet-halvøen. Her stoppede vi ved båderampen, og fik vores formiddagskaffe. Et vanvittigt smukt sceneri. Hvis man er til vandreture i det vilde, byder nationalparken så vidt vi kunne se, på flere muligheder. Vi nøjedes med at nyde sceneriet.

Fra Coles Bay kørte vi tilbage til Bicheno. Vi havde aftalt, vi skulle gå op til whale spotting punktet. Denne by har også haft hvalfangst som indtægtskilde i 1800-tallet, og dette punkt på den lokale høj blev brugt til at spotte hvalerne ude i bugten, når de passerede forbi på deres vandringer fra syd mod nord eller omvendt. Vi nåede ikke helt derop – det var ikke lige så fremkommeligt, som ønsket. Men vi fik en fantastisk udsigt ud over vandet på begge sider af Bicheno.

I Bicheno har de også et af Tasmaniens mange mikrodestillerier, Waubs Harbour Single Malt Whisky. Vi har ikke haft lejlighed til selv at smage (Man skulle bestille tid på forhånd – og det rimer dårligt med at køre længere ture i bilen bagefter).

Efter frokosten fortsatte vi mod nord, hvor målet var St. Helens. Undervejs stoppede vi bl.a. ved den flotte hvide strand nord for byen ud til MacLean Bay. Strandene her på øen er bare vildt flotte, og der er som regel ikke et øje! Her mødte vi dog et enkelt par, der også skulle ned og se på vandet.

Vi fortsatte derefter mod St. Helens. Det er meget kendetegnende, at hovedvejen her langs kysten, hvor der trods alt kører pænt mange biler, mange steder er smallere end Råbrovej derhjemme – og hastighedsgrænsen er 100 km/t, trods sving og bakker!! Så af og til må vi ind til siden og lukke nogen bagved igennem. Birgit synes ikke det er sjovt, hvis det går for stærkt – og så ser vi i øvrigt heller ingen ting.

Men vi har set en del fugle i dag, og det skal I også have lov til at nyde.

Vi valgte at spise på vores hotel her til aften. De havde både en Thai-menu og en mere traditionel menu, så vi endte med at spise thai. En god stærk curry til Henrik og en sødere oksekødsret til Birgit. Det var godt, vi kunne få en god IPA til.

Derefter besluttede vi at køre på tusmørke-safari. Mange steder ser man skilte med henstilling om at køre mindre stærkt mellem tusmørke og morgengry, da det er det tidspunkt, de vilde dyr kommer ud til vejene. Der ligger desværre mange døde dyr her, så det er helt klart et problem.

Vi valgte at køre ud af nogle mindre veje ud til steder, hvor der var skove omkring vejen. Her mente vi, der skulle være størst chance. Det foregår ved, at vi kommer listende med 10-30 km/t med vinduerne nede og blikket rettet mod skovens kant. Og vi fik faktisk set en del dyr. Ikke nogen vi kunne fotografere – dertil går det for stærkt – og lysforholdene er for dårlige. Men så bliver det vigtigste at se dyrene. Vi fik set en del wallabies, kænguruer, en enkelt opossum og noget, som vi mener kunne være en wombat. Vi er dog ikke helt sikre, da der desværre kom en anden bil i det samme – og væk var dyret. Vi er klart enige om, at vi skal afsted igen en anden dag.

Samlet har det været endnu en smuk dag, med mange naturoplevelser. Det er fantastisk, hvad man for lov at se i dette land. Det ender med, at vi må tilbage!