Så blev det dagen, hvor vi skulle forlade vores meget gæstfrie værter, Sheenagh og Andy. Det var en fornøjelse at blive taget ind med åbne arme i deres hjem, selvom vi ikke kendte hinanden overhovedet på forhånd. Den form for gæstfrihed er så sjælden – og derfor værdsætter vi den også ekstremt højt. Det er virkelig et eksempel, man kan lære af. Vi har naturligvis inviteret dem til Ledøje, såfremt de en dag er på de kanter.

Under morgenmaden fik vi besøg af denne lille fyr, som Sheenagh gav et stykke æble. Og så sad han ellers og betragtede vores morgenmåltid fra en stol ude på terrassen.

Vi havde besluttet, at dagens køretur skulle gå til Merimbula. En køretur på godt 200 km, når man som os tog kystruten. Vi startede med at køre til Batesmans Bay. Byen har en fortid som udskibningssted for tømmer og landbrugsvarer, der blev sejlet til Sydney. I 1959 fik man bygget en bro over floden Clyde, og siden er byen vokset til en mindre, lokal metropol. Den virkede meget hyggelig – så vi stoppede og kiggede på havnen. Birgit købte lidt sommertøj – og så fik vi en kop kaffe.

Fra Batesmans Bay søgte vi ud på de små veje langs vandet. Vi fik set en del dyr undervejs. Bl.a så vi denne flok kakaduer (Birgit talte 29), der spiste under et stort træ ved en rasteplads, og denne flok kænguruer, der havde fundet en græsplæne i skovkanten at slå sig ned på.

Vi så flere kænguruer på vejen, og vi fik også set et par sorte svaner. Desværre et sted, hvor vi ikke kunne stoppe og få taget et billede.

Naturen hernede er fantastisk flot. Hver gang man kommer omkring et hjørne, er der nye indtryk. Landskabet skifter hele tiden mellem skove, strande, klipper, enge. Men skoven er ikke bare skov. Nogle steder har den tydelige mærker efter brandene i 2020 – andre steder kan man se, at den har fået lov til at stå i mange år. Så er der en tæt underskov, og mange af de høje træer er bevokset med snyltere og slyngplanter, hvilket giver en hel anden oplevelse. På køreturen i dag kom vi forbi en lang række forskellige indsøer (Inlets) med større og mindre vådområder og strandenge. I formiddags var det ebbe, og derfor var strandområderne tørre. Flere steder er vejen over mundingen udført med en træbro i et spor. Så må man pænt vente på, at trafikken fra den anden side er afviklet. Her er det broen ved Cuttagee Lake, hvor man kun må passere med 5 km/t. Der var nu ikke nogen vi så, der tog det alvorligt.

Frokosten var en lækker toast og tilhørende kaffe på River Rock Café i Bermagui. Kan anbefales – det adskilte sig noget fra meget af den fastfood, vi også har fået hernede.

Efterfølgende måtte vi også stoppe for at tage et billede af dette flotte termitbo. De er allevegne inde i skovområderne. Termitterne har formået at skabe et bosted, hvor de har etableret naturlig køling, så boet kan overleve i solen. Det er ikke som en danske myretue – man ser ikke termitterne.

Sidst på eftermiddagen ankom vi til hotellet her i Merimbula. Det er et motelværelse med et lille køkken – dog uden komfur, men vi kan da lave kaffe og morgenmad. Fjernsynet viste Holger Runes kamp i fjerde runde af Australia Open mod russeren Andrey Rublev, så vi måtte vente med at gå til købmanden til 3. sæt gik igang. Tilbage i værelset så vi den sidste del af kampen – dog ikke det sidste og meget spændende femte sæt – for da skulle der naturligvis vises nyheder og en masse ligegyldige reportager og reklameblokke. Så vi fik ikke set afslutningen, hvor Holger desværre tabte i tie-breaken i 5 sæt. Ærgerligt, ærgerligt. Men han kæmpede flot, selvom han tydeligvis var utilpas undervejs!!

Her til aften kunne vi så konstatere, at restaurationsudbuddet i byen kunne være bedre. Men vi fik da noget ok mad på den lokale italiener.

I morgen tænker vi at udnytte det gode vejr til en tur på den lokale golfbane. Håber det lykkes denne gang.