I dag var lidt af en slapper-dag. Dels fordi det regnede i formiddags, dels fordi vores vært, Andy, var træt på grund af den kræftbehandling, han modtager. Så vi tog en helt stille formiddag, hvor jeg fik skrevet gårsdagens blog og fik læst lidt i en bog. Sidst på formiddagen besluttede vi at gå en lille tur – men da vi kom ud så stod det ned i stænger – så uanset paraplyer m.v. blev vi pænt våde.

Efter frokost kørte vores værtsfolk os en tur, for da var regnen stoppet. Først til den lokale nationalpark, for at se et vandfald. Det var noget af en køretur ind i skoven, men fra parkeringspladsen skulle vi kun gå ca. 500 meter, så kom vi ud til vandfaldet og til dalen, hvor terrænet lige faldt 150 meter ned. Ikke lige min stil at vandre ude på kanten – men Birgit sagde at udsigten var flot – selvom det var dybt ned. Selvfølgelig skulle det lige til at regne igen, da vi kom derud. Så det gik relativt hurtigt tilbage til bilen igen.

Derfra kørte vi så til en lille strand, hvor vi kunne gå en tur ud til en stenet kant. Her fandt vi krabber, der legede og markerede terræn på stenene. Det var også interessant at se, hvor forskellige deres strandskaller er fra vores. Her er de farverige og i mange forskellige former.

Herefter kørte vi hen til en anden strand, hvor vi gik på jagt efter små eremitkrebs. Vi måtte gå et pænt stykke i indsøens delta før vi fandt dem. Og lige så snart de kunne mærke, at vi nærmede os, så gravede de sig ned i sandet. Men efter lidt tålmodig venten, fik vi dog lov til at tage nogle billeder af dem. Det var meget interessant, og noget vi ikke ville have set, uden en lokal og vidende guide. Andy kender mange af den slags steder her i omegnen.

Det var virkelig lavvande, da vi gik på deltaets sandbanker. Der var masser af havsnegle i store områder og fugle, der var ledte efter føde. Det samme gjorde en række fiskere, der stod ved hovedstrømmen og forsøgte at få bid. En enkelt havde fanget en fisk, der ville give en god gang aftensmad.

Efter denne tur kørte vi ind til Ulladulla for at handle ind til aftensmaden. Vi havde tilbudt dem at give middag et sted, men Andy var for træt, så vi valgte at give maden og et glas i stedet. Derfor kørte vi til en lokal vingård, Cupitts Estate, hvor vi fik et glas, og nød udsigten.

Bagefter tog vi hjem til Sheenagh og Andys terrasse, hvor vi fik fornøjelsen af at høre kakaduerne samles for aftenen i en gevaldig snakkende larm. Vi var enige om, at det må være lyden af Australien. Da de holdt en lille pause, kom de røde papegøjer på besøg. De kunne også snakke, omend knap så højt. Der var også en Honeysucker, der ville være med. Så det var hyggeligt at sidde og bare studere.

Efter aftensmaden har vi talt om humor – herunder hørt australsk standup på Youtube. Det går lidt hurtigt, så man skal holde ørene spidse. Og det var svært, når vi begge var godt trætte, så vi valgte at trække os fornuftigt tidligt tilbage. Vi har en pæn køretur i morgen på ca. 300 km foran os. Men herom nærmere, når vi har noget at fortælle.