Vi startede dagen med morgenmad på hotelterrassen. Det er hyggeligt, når værelserne giver mulighed for selv at lave en kop kaffe og tage noget morgenmad. Så får vi som regel et glas juice, en yoghurt og et stykke brød og kaffe – kop nr. 2 – den første tager vi i sengen. Herefter vi kan klare formiddagens udfordringer.

Vi besluttede at tage på delfintur i bugten, da vi var enige om, at vi nok ville få flere muligheder for at se nationalparker med vilde dyr. Så vi tog til Huskisson, hvor der var en 1 1/2 times tur ud og se delfiner. Vi så ganske rigtig dyrene – men det var ikke helt så sjovt, som da vi var på en tilsvarende tur i Florida, hvor de kunne få delfinerne til at lege med båden. Her var de mest interesserede i at fouragere, hvilket man selvfølgelig ikke kan bebrejde dem, omend det andet havde været mere gavnligt for den lokale turisme 😜.

Det blev en dejlig tur i det fineste solskinsvejr, så det var godt, at vi var smurt fint ind. Vi nåede alligevel at blive en smule røde på visse steder. Solen er stærk på vandet! Strandene omkring Jervis Bay er kendt for det fine hvide sand – og der er kilometervis af dem. Så de er bestemt ikke overrendt, når man kommer rundt om bugten. Vi har samlet et par billeder, der ikke handler om delfiner her. Bl.a. hvordan man kunne købe sig til en badetur i nettet bag båden! Hvad gør man ikke for os turister 😏

Derefter fik vi en hurtig frokost, og så var det ellers afsted til Canberra. En godt 3 timers køretur igennem et meget blandet landskab. Først var det store skovområder med meget forskellig vækst, så kom vi op i bjergene, hvor skyerne lå nede omkring vejbanen, og så kom regnen skal jeg lige hilse og sige. Det stod ind i mellem ned i stænger, så vi måtte sætte farten væsentligt ned for ikke at risikere at der skete noget. Derefter kom vi ud i et område, der nærmest kan karakteriseres som en slags prærie. Her var kæmpe græsningsarealer, hvor der gik store flokke af kvæg eller får. Det hele pakket ind i bløde bakker.

Det er en særlig oplevelse at køre på de australske veje. Generelt kører folk hernede rigtig pænt og fornuftigt. Jeg har ikke set højere hastighed en 110 km/t tilladt – og på landevej er det højst 100. De har ikke frostskader i vejene, men til gengæld er der godt nok mange skader på grund af varme, hvor vejbelægningen har forskubbet sig under tung trafik, og hvor der er skabt store huller. Så man skal tænke sig om, når man kommer med 100 i timen, og pludselig skal undvige et kæmpehul i vejen. Heldigvis er de fleste dog mærket.

Desuden går det meget op og ned og rundt i sving med nedsat fart. Det gør, at brugen af bilens fartpilot er stort set umulig på lange strækninger. Kun når vejen er lige og i fornuftig stand giver det lettelse for chaufføren. Han er efterhånden blevet fuldt fortrolig med venstrekørslen, hvilket erfaringsmæssigt især kan gå galt i rundkørsler. Men det hjælper rigtig meget at køre i en højrestyret bil tilpasset kørselsretningen.

Ved 7-tiden ankom vi til hotellet. Birgit fandt undervejs i bilen ud af, at hun havde booket værelset i tre dage – men først om en måned. Så det var heldigt, at det kunne afbestilles, og så fandt hun da bare et sidste øjebliks tilbud på en hotellejlighed på 61 m2 til en pris, der var 600 kr. lavere. Det er jo svært at blive sur over sådan en Reiseleiter!

Så nu har vi været henne i supermarkedet og erhverve os en grillkylling og en flaske vin, som vi har nydt her på terrassen, hvor udsigten godt nok ikke er som i Wombarra, men se hvilken solnedgangshimmel vi fik.

På vej til supermarkedet kunne vi også studere de lokale fugle. Igen en masse kakaduer, men også de lokale krage- eller rågefugle og papegøjer.

I morgen er det så planen, at tage letbanen ned til city og få set på byen.