Som sagt har vi fået et fantastisk hotelværelse med masser af plads og eget køkken, så i går gik vi ned og handlede ind til morgenmad, så vi kan spise her på værelset. Vejret var her til morgen temmelig meget køligere, end vi har prøvet de foregående dage. Det var på med de lange bukser og få pakket en trøje eller jakke i tasken. 12-15 grader i formiddags, og vi skulle en del hen på eftermiddagen, før vi sneg os op over 20.

Vi valgte at tage den med ro i dag, gik ned til letbanestationen, der ligger meget tæt på hotellet. Det ser ud til at være noget nyt med en letbane i Canberra, men vi bor ud til den første linie. Vi valgte ikke at gentage succesen fra Sydney og købe et kort til lokaltrafikken. Her kan man købe en dagsbillet til en 50’er (DKK), og kan køre lige så meget, man vil. Så det var, hvad vi gjorde. Letbanen kører i øvrigt meget hurtigt. Hvis det er den slags tog, der kommer på ring 3-banen, så skal det nu nok blive en succes.

Inde i centrum valgte vi at gå rundt og prøve at få byen ind på kroppen. Byen er en designet by, udarbejdet på baggrund af en byplan fra 1913, der siden er blevet ændret og udvidet flere gange. Det er en fantastisk rolig by (godt 400.000 indbyggere), hvor stemningen er relativt afslappet. Der er masser af grønt – både i gaderummene og som særlige grønne områder. Da vi ankom til centrum kunne vi konstatere, at der var sket et ledningsbrud på en vandledning under et af de centrale fodgængerområder. Det betød, at der skulle lukkes for vandet, hvilket igen resulterede i, at det store Canberra Centre skulle evakueres (når der er lukket for vandet kan sprinkleranlægget ikke sætte i gang i tilfælde af brand). Men det skete på en civiliseret og rolig facon.

Vi var således afskåret fra at besøge butikker, så vi valgte at tage på sightseeing med en af deres hurtigbusser. Det var nu et forkert valg af rute, men vi kom godt langt ned i de sydlige forstæder, på vores timelange udflugt. Langt nok til at konstatere, at uden for centrum er byen relativ lav. Der er dog enkelte bydele med højere huse (10 etager). Det er tydeligt, at byplanen har efterladt masser af plads. Der er grønt overalt – og skolerne har store sammenhængende sportsarealer.

Tilbage i centrum fik vi en kop kaffe. Og så var vi lidt i vildrede over, hvad vi skulle se. Hjemmefra havde vi booket billetter til War Memorial kl. 16:20, så da klokken var henad to, var det lidt svært at tage et museum mere. Så vi enedes i stedet om at slendre rundt i bymidten og i nogle butikker. Vi har samlet lidt indtryk her:

Byen er lavet meget fodgængervenligt. Der er masser af shared-space, hvor fodgængere har førsteret, og der står skulpturer på næsten hvert et gadehjørne inde i midtbyen. Vi har samlet en række eksempler her.

Efterfølgende tog vi så bussen ud til War Memorial. Vi var der i god tid til vores slot, men det viste sig, at vi skulle være kommet tidligere – for det første var der plads, hvilket ikke fremgik af billetbookningen – og for det andet, så lukkede udstillingerne kort efter vi var kommet ind, fordi de skulle gøre klar til dagens “Last Post Ceremony” – en ceremoni, hvor de faldne soldater hyldes ved at fortælle en enkelt soldats historie – og hvor der nedlægges kranse af efterkommere og veteraner. Smukt og på ingen måde overgjort – men vi fik derfor aldrig set udstillingerne om første og anden verdenskrig, som så ud til at være det mest interessante derude.

For mig har det altid været en tankevækkende oplevelse at komme på sådanne steder. Vi har dels besøgt krigergravene omkring belgiske Ypres fra første verdenskrig, dels har vi besøgt Arlington kirkegården og Vietnam Memorial i Washington D.C. At se, hvor mange unge mennesker, der har givet deres liv til en kamp for frihed, som de i de flestes tilfælde næppe selv har valgt. Og sådan gælder det nok stadig for en lang række af dem, der slås i Ukraine, uanset hvilken side, de slås på.

Det er hjerteskærende at læse navnene på hver enkelt. I alt over 103.000 navne er registreret på mindetavlerne her på stedet. De fleste fra første verdenskrig, og derefter fra anden (ca. 40.000), men også de senere Korea- og Vietnamkrige, samt i Irak og Afghanistan m.fl. steder. Australien har som en del af Commonwealth stillet op, når der blev kaldt. Uanset landet aldrig er blevet truet på sine egne grænser, så vidt jeg ved.

Aftensmaden blev nydt på i restauranten hos naboen. Birgit havde sat sig op til et ikke-asiatisk ordentligt måltid – men det endte i fish & chips. Vellavet og øllen var god – men alligevel lidt skuffende.

I morgen tager vi tidligere afsted, og så skal vi se National Gallery og National Museum.