Når man tager på tre måneders ferie, må man være indstillet på, at der kan komme visse tilpasninger i programmet undervejs. Det skete også i dag, hvilket giver os visse udfordringer – både mentalt og emotionelt, da vi faktisk var i gang med den perfekte tur set med vores briller. Men problemer med en færges gearboks er altså et faktum, som vores drømme ikke kan lave om på. Vi kontaktede Interislander i dag omkring en ny rejsetid, og da vi efter en time og 10-15 minutter endelig kom igennem (vi var lige kørt af motorvejen), så var det bedste de kunne tilbyde en færge fem dage senere end vores oprindelige bestilling! Den tog vi naturligvis, for vi har ikke noget alternativ. Det betyder så bare, at vi skal bruge fem dage mere her på sydøen, og har fem dage mindre på nordøen. Her var vi i forvejen begrænset af, at skaderne fra cyklonen Gabrielle stadig er omfattende på dele af østkysten.
Man kan blive sur, man kan græde eller bare finde sig i, at vi ikke kan styre alle livets realiteter (Berlingske skriver om stoisk filosofi – det kan man sikkert blive klog af/på). Hvorom alting er – vi er blevet enige om, at nu er der tid til en runde golf eller to, hvilket vi ellers havde skåret ud af programmet, for at se mest muligt. Og så er der jo muligheden for at komme tilbage til Nordøen en anden gang, hvis vi synes vi går glip af for meget. Men lad os nu se!
Mens vi havde ventemusikken fra Interislander i røret fik vi tømt både latrin og spildevand, samt kørt fra pladsen og ud til Maui for at hente to dynevår, vi ikke havde fået i går. Og da alt det var faldet på plads, så var vi klar til dagens overkommelige køretur på en 2-3 timer op til Kaikoura. Den første del af turen var lidt ligegyldig, men så blev det en ny, fantastisk naturoplevelse. Vi kom først igennem de bløde bakker, og så tårnede det sig mere og mere op, indtil vi nærmest kom igennem et pas på vej herop. Udsigterne var flotte, og Birgit prøvede at fange indtrykkene undervejs. Bemærk også skyerne, der i dag havde flotte formationer.
Den sidste trediedel var mere dramatisk. Her kom vi op imellem nogle bjerge og dale og langs kysten. Det var en overraskelse, for det havde vi ikke forventet fra foromtalen. Men den tur kan vi meget anbefale.
Den sidste del frem mod Kaikoura kørte vi langs vandet. Kysten er også her dramatisk med klipper og skær og bjerge, der går lige ned til vandkanten – og dermed vejen. Et sted havde de måtte lave net hen over vejen, så den var afskærmet fra stenfald. Andre steder kunne vi se, at små stenskred var en del af en dagligdag.
Vel ankommet til Kaikoura fandt vi pladsen, og gik ind og bestilte en ekstra dag. Derefter tog vi ind til byen og kiggede lidt på de få butikker, der er. Det er også en rigtig turistby, men vi fandt dog både en lille trøje og en t-shirt. Og så gik vi på en af de lokale barer og drak en øl i stilhed, mens vi funderede over den lille ændring, vores tur har taget. Vi kørte herefter ud til de to lokale golfbaner, så vi på et smule oplyst grundlag kunne beslutte, hvilken vi vil spille i morgen. Den var nu ikke svær. Det er nok ikke jordens bedste og flotteste bane, men det er en god måde at bruge de ekstra dage på, som nu sneg sig ind i programmet.
Derefter var det tilbage til campingpladsen og få os installeret for natten. Vi har her til aften genmødt en ung dansk familie, vi mødte i Milford Sound. De havde nogle dejlige unger, som vi også fik snakket lidt med. Det var hyggeligt. Ellers har vi brugt tid på også at slås med Vodafone, som påstår at Birgit har brugt alt sit data (10 Gb), hvorfor vi har opgraderet med 20 NZD – indtil nu dog uden effekt på abonnementet!! Hold kæft, hvor service er noget, der kan forbedres her….
Nu vil vi slappe af, og nyde at vi har fået lov til tage en slapper i morgen. Og I kan så nyde skyformationerne henover bjergene i baggrunden bag campingpladsen. Det er vores vogn med åben dør, I kan se på billedet.
