WOW!! Hvis vi syntes, at NZ i går var lidt kedelig. Så skal jeg da lige love for, at turistchefen i dag havde linet hele udtrækket op. Startende med det mest vidunderlige sommervejr fra morgenstunden. Og her til aften har vi fortsat omkring 24-25 grader og sol fra en næsten skyfri himmel. Det er så skønt. Men lad os tage det i rækkefølge.

Vi havde en fin første nat i camperen. Det er noget nyt for os, og vi skulle lige blive enige om, hvorledes vi indrettede os. Men vi fandt hurtigt ud af, hvordan vi synes vi kan bruge rammerne – og så er det jo bare med at nyde.

Jeg stod op ved 7-tiden – jeg har besluttet, at jeg vil træne lidt hver dag på vores tur, så kroppen gerne skulle kunne være klar til at kunne løbe en fem-seks km, når vi kommer hjem. Men knæ og ben skal trænes langsomt op – ellers viser erfaringen at skaderne kommer. Så jeg var ude og inspicere Geraldine i morgenstunden. Sød lille by.

Vores første mål i dag var Lake Tekapo. Og lige så snart vi forlod Geraldine, forlod vi også den lidt monotone natur vi havde set på i går. Nu var det bakker og bjerge. Helt anderledes end i AUS, men så absolut smukt på sin måde. Her er mere råt. Bevoksningen er meget forskellig. Her ser man mange nåletræer og andre “nordiske” typer (f.eks. pil). Vejene er en smule bedre – lille smule bredere, hvilket er af stor betydning, når man kører den store camper, som vi gør. Birgit tog et par billeder undervejs fra vores indlagte panorama-rude:

Lake Tekapo er fantastisk. Det er et af de smukkeste steder vi har været. Søens farve, bjergene omkring – og så på en fantastisk sommerdag næsten uden en vind. Hvem kan ønske sig mere. Vi har samlet et par indtryk.

På kanten af søen ligger det lille kapel Den gode hyrde, som er usandsynligt smukt placeret. Bygget i 1937 af lokale. Fra kirkerummet kigger man ud over søen, der er alterbilledet. Intet overgår Guds eget skaberværk. Desværre var kirken ikke åben, så I må nøjes med at se den udefra, og så det billede af interiøret, der kunne tages. Men ingen tvivl om, at rammerne her er fantastiske.

Lake Tehako passede også lige med formiddagskaffen, og så drog vi ellers videre. Vi satte os målet at køre op til den næste store sø, Lake Pukaki. Det var kun en time længere væk, og her kunne vi evt. vælge at slå os ned for natten.

Lake Pukaki er noget større. Den er den største af de tre søer, der ligger i dette område og dækker over 178 kvadratkilometer areal. Samtidig er den omgivet af bjerge og har det mest azurblå vand, man kan tænke sig. Når man kører op langs søen har man Mount Cooks snedækkede tinde i baggrunden. Bjerget er med sine 3.764 meter det højeste bjerg i NZ. Bjergkæden, som den ligger i, har man kaldt De sydlige Alper. Det passer meget godt med udseendet. Billederne yder på ingen måde virkeligheden retfærdighed. Det skal ses!

Vi valgte at køre en 25 km op langs søen, og så besluttede vi at vende om, for at køre nedad i retning mod Dunedin, som vi gerne vil til i morgen. Da afstandene er store gælder det om at få dem bidt over i acceptable køredage, så vi ikke pludselig skal køre 4-500 km i dårligt terræn.

Lake Pukaki er koblet til et vandkraftværk, og en kanal, der leder dette vaend videre til det næste vandkraftværk. Det så meget spændende ud. Der er tale om et større system, Waitaki Hydro Power System, hvor vand fra Lake Tekapo, Pukaki og seks andre søer er koblet sammen i et stor vandkraftssystem, som ud over at levere strøm også forsyner dalene med vand til kunstvanding, så det der før var et goldt område nu er godt landbrugsareal. Anlægget blev påbegyndt i 1904, og er bl.a. udbygget i 30’erne kriseår. I dag ville man næppe få lov.

Vi havde valgt, at vi ville overnatte på en plads i Omarama. Det er en meget lille by, der ligger i et vejkryds. Men her er altså en pæn stor plads. Det kræver tid at ligge på en sådan plads, for der er mange, der gerne vil snakke. Men det nyder vi jo. Så intet problem med det. Vi havde da også lige tid til at besøge den lokale pub, der var stuvende fuld, og få en fyraftensøl med de andre tilstedeværende.

Hvis NZ kan holde kvaliteten fra i dag, så bliver det en utrolig smuk ferie. Og det er der da et vist håb om, for det er det, alle siger om landet.