Det er regntid heroppe i området – og selv om vejrudsigterne er meget værre en realiteterne her på øen, så fik vi en ordentlig skylle i nat og i de tidlige morgentimer. Det kunne tydeligt høres, selvom vi lå inde på værelset.
De tre dage her på øen valgte vi, for at give os selv en mulighed for at slappe af, her på afslutningen af vores rejse i Australien. Og det gør vi så! Det understøttes fint af, at der ikke rigtig er noget at lave på øen ud over at bade, snorkle, spise, sove, elske og gå en mindre tur. I den sammenhæng skylder jeg en berigtigelse: Den længste tur på øen er det, de kalder summit walk, hvor man går op til øens højeste punkt. Den tur er på fire kilometer og tager nogle timer. Man skal nemlig forcere 1.000 trappetrin på vejen op ad bjerget. Jeg skal hilse fra Birgit og sige, at det kan jeg få lov at gøre helt alene, hvis jeg ikke kan lade være!
Vi tog en rolig formiddag med afslapning, læsning og en god stor morgenmad. Så springer vi frokosten over. De serverer alligevel ikke i restauranten. Der kan dog købes bar-mad i den nærliggende strandbar.
Øen er med rigtig tropisk regnskov, der går op ad bjerget sider direkte fra stranden.
Kl. 13:00 havde vi booket et besøg på havskilpadde-rehabiliteringscentret. Der er tale om en NGO, der tager sig af havskilpadder, som er kommet galt afsted med f.eks. både eller fiskegrej. De bliver først undersøgt på dyrehospitalet i Cairns, og hvis der er håb for at de kan overleve kommer de her til centret, hvor de passes af nogle frivillige. Australien har 6 ud af 7 arter af havskilpadder, og de er en truet dyreart på grund af at nogle arter har været jaget, andre trues af fiskegarn og plastik i havet. Samtidig betyder klimaforandringerne, at balancen mellem hanner og hunner forrykkes. Det er temperaturen ved udrugningen af skildpaddens æg, der bestemmer om det bliver en han eller en hun. Varme giver hunner, mens køligere vejr giver hanner. Hunskilpadden går i øvrigt op på den samme strand, hvor hun selv er født, for at lægge æg til det kommende års unger. Så hvis stranden inddrages til byudvikling, kan hun ikke bidrage til standens videreformering. Kun 1 ud af 1.000 unger overlever til voksen – så kan de til gengæld blive op til 100 år.
Centret havde ikke så meget at vise frem, til gengæld fik vi glæden af en speedsnakkende NZ’er der fortalte en hel masse om centret, og om skildpaddernes liv. Synd at hendes tempo gjorde hende svær at forstå, og at hun hægtede de børn, der var med, af undervejs. Men vi fik da hørt om og hilst på to af de hunskilpadder, de havde på centret.
Bagefter besluttede vi os for, at det var tid til at afprøve de snorkelfærdigheder, vi havde erhvervet os i går. Så vi fik taget dragterne på, og kom i vandet i et par timer, hvor vi lå og kiggede på fisk. Selv lige ud for stranden kan man se de flotteste rev-fisk. Særlig de steder, hvor der er nogle koraller eller store sten, hvor fiskene “græsser”. Vi kender ikke navnene på fiskene, men jeg gætter på vi så en 15-20 forskellige arter, herunder også en flok små blæksprutter. Nogle er meget farvestrålende, og samles i større flokke. Nogle svømmer så tæt på dig, når du ligger lige så stille i vandoverfladen, at du føler, du kan tage dem med hænderne. Andre er svære at få øje på – de kan være små eller stort set gennemsigtige. Så det er en god idé at være det samme sted, hvor der er fisk i noget tid. Så kommer de frem.
Det var en rigtig hyggelig tur – og uanset at solen ikke skinner, så er vandet lækkert varmt. Stranden er til gengæld temmelig stejl, og det er ikke sand, man kravler op ad, men døde koraller. De er noget større, hvilket gør det til en øvelse at få fodfæste på vej op. Jeg tror der var nogle af de øvrige badegæster, der fik sig et grin, da vi prøvede at lege strandede hvaler.
Nu sidder vi på strandbaren, og udnytter at der er wifi, der virker. Så kan jeg få sendt dagens tekst, samtidig med at vi kan søge ly for den regn, der for alvor kom for lidt siden. Imponerende mængder, der kan komme ned på kort tid.
Nu vil vi fortsætte vores afslappede ferie – og samle kræfter til de kommende eventyr i rejsens fase 2.