Så er det sommer – og det for fuld knald. Nogle og tyve grader fra om morgenen og omkring middagstid rammer termometret godt 34 grader. Det er skønt – men det er også varmt. Ikke mindst når man er inde i byen.
Hotellet serverer ikke morgenmad, og det er et af den slags steder, hvor værelset kun giver mulighed for at sætte noget i køleskabet og koge vand til kaffe. I går nåede vi ikke at købe en yoghurt, så vi nøjedes med kaffe på sengen, og gjorde os herefter klar til at gøre byen. En inspektion i vores kufferter medførte en fælles enighed om, at det nok var godt at kombinere morgenmaden med en tur på det lokale vaskeri. Og således endte vi med at få vasket og få spist morgenmad på Politiforbundets café. Vaskeriet var i øvrigt et mødested for rejsende. Vi fik sludret med en tjekkisk dame og en amerikansk mand om deres rundrejser. Meget hyggeligt. Dejligt at vende hjem til hotellet bagefter med rent tøj – og så tage afsted igen for at gøre byen.
Denne gang tog vi sporvognen. Den er gratis inden for city-området – ligesom vi oplevede det i Melbourne. En rigtig god idé. Her er afstandene ikke længere, end at man kan gå fra hotellet op og til cityområdet, men der er ingen grund til at slide Birgits ben, for så siger de pludselig stop. Planen i dag var, at vi skulle finde nogle nye sandaler til Henrik, og så ellers se hvad byen kunne bringe.
City-området er meget koncentreret omkring gågaden og de omkringliggende gader. På gågaden er der masser af liv med musik og andre optrædender. Det tyder på, at optrædenderne er lige så kontrollerede som de var i Melbourne. Der var i hvert fald en “Busker-coordinator”, der kom forbi og sikrede sig, at alt gik ret for sig.
Det er vores oplevelse, at der er mange turister i byen, der også præges af, at den er universitetsby, og at campus ligger tæt på centrum. Her er virkelig mange unge mennesker på gaden, med det liv, som det giver. Også her føjer gadekunstens sig til oplevelserne – det er skønt at se virkningen af de relativt mange skulpturer.
Arkitektonisk er byen noget af et sammensurium af “gammelt” (Hvilket vil sige fra 1840 til 1900) og nyt – og som regel ikke voldsomt afpasset hinanden. Vi har taget nogle forskellige billeder, men har ikke dyrket det systematisk.
Henrik fik prøvet sandaler et par steder, men endte med noget kendt og dyrt: Sandaler fra Ecco! Birgit nåede ind imellem at få købt en ny bh, så alle var glade – især da vi fandt frem til en italiener med et ok spisekort til frokosten.
Bagefter valgte vi, at vi skulle besøge immigrationsmuseet. Der ligger i nogle smukke gamle stenhuse lidt nord for centrum. Gratis adgang, hvilket jo er godt!
Museet fortæller historier om indvandring i Australien, herunder om den skæbne, der overgik det oprindelige folk, aboriginerne. Men også om de mange indvandringsbølger, medført at historiens ulykker omkring i verden. De oprindelige indvandrere, der søgte rigdom og nye muligheder. Straffefanger, der efter endt straf fik en mulighed for en ny begyndelse. Guldgraverne. Flygtninge fra Irland og fra andre europæiske konflikter, herunder en række frigivne efter 2. Verdenskrigs rædsler. Og senere tilsvarende fra mange konflikter i Asien og Afrika.
Australien rummer i dag folkegrupper fra mange forskellige dele af verden. Der tales 160 sprog i Australien. Og alligevel er det hen ad vejen lykkedes at få integrationen til at ske. Der er naturligvis klubber for mange af nationaliteterne – og nogle af mindretallene er store, som f.eks. kineserne, der udgør en stor gruppe – men som for mange familiers vedkommende også har været her i over 100 år. Som gæst opleves byen og landet som en ægte multikulturel smeltedigel. Men man stiller sig uvægerligt spørgsmålet, om det altid har kunne fungere uden modsætninger. Og det fortalte museet ikke rigtigt om. Det er også interessant, hvor mange ægteskaber, der f.eks. indgås på tværs af kulturer og oprindelseslande. Jeg forestiller mig, at det vil være en naturlig udvikling, at der kommer flere og flere af den slags.
Men vores hovedindtryk er, at vi ser ud til at kunne lære noget af australierne, der f.eks. er stolte af at invitere dygtige studerende fra hele verden med henblik på at sikre sig vidensmedarbejdere til en stærk fremtid. De tilbydes efter forskellige regler mulighed for at blive og få australsk opholdstilladelse og indfødsret. Det står lidt i kontrast til de sidste dages artikler i Berlingske om hvor svært amerikanske læger har ved at få lov til at arbejde i Danmark!!
Efter museumsbesøget købte vi lidt morgenmad til turen i morgen, og så tog Birgit sporvognen tilbage, mens Henrik gik på jagt efter en frisør, der kunne trimme manken. Det lykkedes at finde et sted, hvor der blev sagt lidt skik på lokkerne. På vejen havde jeg fundet ind i den katolske katedral – se nedenstående billeder. Det er ikke helt det samme som at besøge de gamle kirker i Europa.
Nu nærmer klokken sig 22 og vi skal til og i seng. Væguret er stillet til kl. 5 i morgen, hvor der kommer en bus og kører os til Kangaroo Island. Om jeg kan lave en beretning i morgen aften vides endnu ikke, men jeg skal nok gøre et forsøg.