Som vi skrev i går, tog vi en slapperdag i går. Vi gik dog ned til Nelson bymidte, som vi godt kunne lide. Der var masser af butikker og et fint bymæssigt miljø, hvor man havde lyst til at opholde sig.
Vi har samlet et par oplevelser fra byen. En af dem var en meget velholdt biograf fra 30’erne – i fin funkisstil – som ikke var ødelagt. Den var faktisk stadig biograf.
En anden meget fin oplevelse var byens domkirke. Det er den femte kirke på stedet. Og den er primært bygget i 1930’erne. Det er et fint kirkerum – bygget i gotisk stil – men med en stor grad af enkelhed. Der er flere flotte nutidige glasmosaikker, som giver rummet et moderne pust.
Efter besøget i kirken gik vi tilbage til campingpladsen, hvor vi fik vores frokost. Derefter besluttede vi at køre en lille tur ud ad Maitai Valley Road. Den var vi blevet anbefalet. Så vi kørte ud til golfbanen og en campingplads. Det var en kortere, men også smuk tur igennem landskabet. Golfbanen var meget smukt beliggende langs floden. En parkbane, som vi godt kunne have spillet, hvis vi havde haft tid og lyst.
Hjemkommet fra køreturen tog vi os en slapper på campingpladsen, hvor vejret var strålende. Vi havde efter anbefaling bestilt bord på en restaurant i Nelson, der skulle være rigtig god – Hopgood’s & Co. Men vi havde først kunne få plads 20:30, så vi skulle lige slå et par timer ihjel.
Vi gik ind til restauranten i den kølige aftenbrise. Til gengæld fik vi bordet allerede kl. 20. Vi bestilte et par drinks – en GT og en rabarber sour. Der gik dog ikke mange minutter før vores første ret kom på bordet. Vi havde bestilt en fem-retters smagemenu med tilhørende vin. Det bestod af:
Gin-marineret laks med agurk, skindstegt hvid fisk med aubergine og blomkål, braiserede svinekæber med urter, oksemørbrad med gulerødder og en caramelliseret youghurt kage med frugter – alt sammen med tilhørende vine. Det smagte fantastisk. Eneste ret, der ikke helt levede op til standarden, var desserten. Men ellers var det rigtig godt mad-håndværk. Og til en samlet pris af 750 kr. pr. kuvert, så var det value for money.
I dag skulle vi så videre til Picton. Vi skulle dog lige handle i supermarkedet før vi kørte fra Nelson. Men da det var gjort satte vi retning mod dagens mål. Vi kendte jo den længste del af vejen, fordi det var den vej, vi kørte ned til Nelson forleden. Så vi vidste vi skulle op igennem to pas, hvoraf det første var det højeste, hvor der skulle køres op ad i et langt stykke. Det viste sig, at man var i gang med at fælde træer langs vejen – det er et kæmpe skovområde med merkantil drift, så der fældes og genplantes hele tiden fyrretræer på bjergsiderne – men det kan også betyde, at man er nødt til at skabe plads, så arbejdet kan udføres. Det betød, at vi hele vejen op kørte i en lang stang biler, så det var en stille og rolig tur. Bagefter kunne vi lade halen slippe igennem, så vi kunne nyde turen i et langsommere tempo, end de fleste ønskede at køre i.
Vi havde besluttet, at vi ville holde en pause i Havelock – en lille by i bunden af Marlborough Sound. Her parkerede vi bilen og nød det fine vejr til en tur rundt i de lokale butikker og marinaen. Her fik vi også vores formiddags kaffe – og fik set på et galleri. Her var der faktisk mange spændende ting – og også malerier, der var af god kvalitet.
Fra Havelock kørte vi videre mod Picton. Det er ikke langt tid efter man har forladt Fjordlandet, før man kommer ind i Marlborough med de uendelige vinmarker. Vi var nødt til at holde for at finde ud af, om druerne er plukket på nuværende tidspunkt. Og det ser ikke sådan ud. Jeg tænker der godt kan gå en måned endnu før de er rigtig modne til at plukke.
Birgit ville gerne ind til en vingård, og den første vi valgte, der så sådan ud, viste sig at være en chokoladefabrik, der ligger midt ude i vindistriktet. Men så fik vi smagt og købt rigtig lækker chokolade. Det er jo også godt. Men den næste vingård kørte vi så ind til. Men her kunne man ikke smage, med mindre man skulle spise deres menu – og det skulle vi ikke (der var i øvrigt udsolgt). Så bortset fra et kort besøg på deres galleri, så var vi hurtigt videre.
Ankommet til Picton fandt vi hurtigt byens centrum – og en parkeringsplads, hvor camperen kunne få lov at være. Så vi fik undersøgt næsten alle souvenir-butikkerne – det føltes som om, der ikke var andre – inden vi satte næsen mod campingpladsen. Her fik vi ikke verdens største plads. Men vi kan være her. Til gengæld står bilen en del skævt, så vi kommer til at flytte hoved-ende i sengen i aften – så må vi se, om det giver krampe i nattens løb i benene.
Efter en times hygge besluttede vi at gå ind til byen. Det viser sig, at der var en fin gåtur gennem marinaen og over en gangbro ind til centrum. Så vi gik ind til bymidten og fandt et lille vandhul, hvor vi kunne få et glas IPA.
I morgen håber vi på godt vejr, når vi skal sejle op igennem fjordene og til Wellington. Det er en sejltur på 3,5 timer. Vi har en aftale om, at vi skal spise aftensmad hos Kasper (min tidligere kollega) og hans kone, Vida, der bor og arbejder i byen. Så det er ikke sikkert, vi får skrevet så meget i morgen.