Morgenens lyspunkt var, at vi blev mødt af nogle små fugle, der dansede for os, da vi kom ud af badet. De hedder fantails, og har en stor hale, som de spreder, mens de kvidrer. Det var nærmest som om, de opsøgte os og ville vise os deres dans. Jeg har prøvet at se, om jeg kunne finde en forklaring på dansen. Men den er der ikke. Men Birgit fik taget et billede af fuglene.
Det var vores sidste nat i Motueka, så vi fik pakket bilen – sagt farvel til Karen og John – og kørte ned i byen. For vi havde besluttet, at dagen skulle starte med en gåtur. Det var ikke den kønneste rute, vi havde valgt, men der var da lidt at se på, bl.a. dette edderkoppespind og en fiskehejre. De sidstnævnte har vi set mange af i området. Der må være rigeligt med føde i de lavvandede områder omkring byen.
Efter gåturen fik vi handlet et par småting, og kigget lidt på et par butikker, inden vi fik formiddagskaffe på museumscaféen.
Der er kun 29 km fra Motueka og til Nelson. Så hvis vi tog den direkte vej, kunne det sikkert gøres på en halv time. Så jeg havde fundet en alternativ rute, hvor vi valgte at køre langs Motueka River og ind i landet til byerne Woodstock og Kohatu. Det var en rigtig flot tur i ådalen, der samtidig må være en del af landets spisekammer. Her afløste den ene frugtplantage den anden. Og var det ikke frugt, så var det en masse humlegårde. Mange er allerede høstet, mens andre står klar til at blive bjærget. Vi så også anden frugt, men kunne ikke på afstand se, hvad det var. Men vi ved, der bl.a. dyrkes ferskner og hasselnødder.
Når vejen følger en flod ned gennem landskabet, så kan man som regel regne med, at den snor sig afsted. Sådan var det også her, så vi tog os god tid, og lukkede dem igennem, der så ud til at have mere travlt end os. På den måde kunne vi rigtig nyde bjergene og dalene omkring os – og de små ansatser til bymæssige klumper af huse.
Ved Kohatu endte vejen i et møde med Highway 6, som vi tog mod Nelson. Her kom vi også over et pænt højt pas med en lang nedkørsel.
Inden vi nåede frem fandt vi en grøn oase ved en lille flod, hvor vi kunne nyde vores frokost. Da vi stadig var i pæn god tid, og da det var begyndt at småregne, så blev vi enige om, at vi ville køre ind forbi det indkøbscenter i Richmond, hvor vi havde været inde og få styr på sim-kortene. Birgit gav den dag udtryk for en lyst til at komme tilbage. Så vi parkerede camperen og tog en time rundt i centret, som viste sig at være mindre interessant, når man tog det i nærmere øjensyn. Men så fik vi den lyst styret. De havde også et par billig-butikker, der ikke lod Harald-Skrald noget efter. Det ene sted kunne man endda finde en hel hylde med tøj til hunden!!!
Bagefter kørte vi videre til Nelson, og fandt vores plads. Det her er en lille plads, men meget hyggelig. Og vi har fået et godt sted at være, hvor der også er sol (når det altså ikke lige regner). Efter kaffen fik jeg mig en lille morfar – og det er jo slet ikke så ringe. Imponerende, hvor meget man kan sove i løbet af en dag 😄
Vi er begyndt at kigge på de dage vi har på Nordøen, hvor vi skal have planlagt det, vi gerne vil se. Da vi kun har 8 overnatninger i camperen, er vi nødt til at prioritere lidt. Men sådan er det. Og så er der nu kun 14 dage til, at vi begynder hjemrejsen. Meget underligt….og dejligt!