Når vækkeuret ringer 4:30, så tager man det seriøst. Så vi var hurtigt igang med at vaske os og få drukket en kop kaffe, mens vi fik pakket taskerne sammen. Vi skulle prøve et nyt flyselskab, Jetstar, som øjensynligt er Quantas’ lavprisselskab. Og lavprisselskaberne har formået at skabe et rigtigt dårligt ry for sig selv. FDM havde desværre kun købt 2 x 20 kg baggage til os, og når så også håndbagagen er begrænset – i dette tilfælde til 7 kg pr. person, så kunne vi ikke få vores vægtfordeling til at gå op. Så Birgit havde forlods købt 10 kg overvægt til den ene af os. Det kostede en time at få en talerobot til at give op og stille om til en rigtig medarbejder, men så gik det også hurtigt.
Vi havde derfor store forventninger til Jetstar om, at de nok skulle vise sig at være hamrende urimelige og besværlige. Så vi var forberedt på det værste.
Vi var advaret om, at Adelaides lufthavn var travl, så de anbefalede at man på indenrigsflyvninger også var der 2 timer før afgang. Så vi havde bestilt taxa til 5:30. Receptionisten forklarede os, at taxierne i Adelaide desværre ikke var til at fæste lid til. De havde flere gange på det sidste oplevet, at det ikke var muligt at få en taxi til at komme, når der var en kunde, der havde brug for det. Så de anbefalede, at man var klar til at bruge Uber. Heldigvis blev vores bestilling bekræftet med det samme, og vi var i lufthavnen i god tid.
Jetstar viste sig – trods deres rigide regler – at være meget medgørlige. Vi var ellers enige om, at vi var nødt til at betale for de tre kg overvægt vi havde i den ene kuffert – efter de ti tilkøbte kilo. Men vi fik hjælp af en medarbejder, der sagde at han syntes vi skulle lave det være ved det i dag, og sendte kufferten igennem uden yderligere beregning. En rigtig glædesgiver!! I sikkerhedskontrollen var de ligeglad med, at jeg havde glemt min solcreme i tasken. Den kunne jeg bare beholde i tasken – det var intet problem. Det var altså ikke sket i Kastrup, skal jeg hilse at sige!
Så det var en god flyvemorgen – vi fik morgenkaffe og en croissant i afgangshallen, og så kunne vi ellers boarde som de første – og vi skulle ikke engang sidde på det bageste sæde, som vi ellers havde fået bildt hinanden ind.
Indflyvningen til Cairns afslørede kæmpe skovområder nord for byen. Vi kan forstå det meste er uberørt regnskov. Det må desværre udskydes til et senere besøg. Desuden var det interessant at se hvordan bakkerne rejser sig fra den dal, hvor Cairns ligger. Dalen har et stort marskområde med floder og søer. Og her ligger byen og lufthavnen også. Vi tog en taxi ind til byen, da vi fandt ud af, hvor kort der var til hotellet – 5,5 km. Det var overkommeligt i pris – 20 AUS$.
Vi var på forhånd blevet forberedt af mange på, at varmen i Cairns ville være uudholdelig på grund af fugten. Og fugtigt er her – men varmen var faktisk ikke så slem i dag. Og vi har ikke set en eneste regndråbe på trods af forudsigelserne om masser af regn. Men det har regnet i bjergene omkring byen i perioder i eftermiddags.
Da vores værelse ikke var klart, besluttede vi os for at gå en tur ned i byen og få reserveret færgetid over til Fitzroy Island. Det viste sig at være en rigtig god idé, da der var bestilt færge til os kl. 8:00. Det synes vi nu er lidt rigelig tidligt, så vi fik booket om til kl. 11:00 afgangen – så er der også en chance for, at vi kan få vores værelse på ressortet, når vi kommer. Vi fik også bestilt tid til at komme på skildpadde-rehabiliteringscenter. Så alle var glade.
Derefter stod den på frokost og lidt indkøb. Henrik havde ingen plastsandaler med, hvilket kan være rart i poolområder m.v. Så det skulle vi finde. Birgit fik sig et par nye ørenringe, der var kønne.
Cairns er beliggende i et tropisk område, og det kan ses af beplantningen i byen. Der er også en mængde fugle i de grønne områder. Vi har samlet en række billeder, som forhåbentlig kan give et indtryk af lidt af byen.
Herefter tog vi tilbage til hotellet og fik vores værelser, hvorefter Birgit fik en middagssøvn og jeg fik skrevet beretning fra i går. Også her kniber det med internettets kvalitet. Wifi’en er fin – men hvad nytter det, hvis båndbredden ud af huset er begrænset, og vi er mange på. Så lige nu bruger jeg i stedet min egen 4G-forbindelse, for den er bedre. Og så ryger idéen med wifi jo lidt!! Det kniber derfor meget med at få synkroniseret alle vores billeder op i skyen, hvilket er en forudsætning for at jeg kan bruge dem her.
Efter et par timer gik vi tilbage til bymidten. Der er en god km’s vej derind. Vi ville kigge lidt på, om vi skulle leje et undervandskamera til at tage med på øen. Men det blev vi så enige om ikke at gøre. Så forvent ikke store farvestrålende fiskebilleder de næste par dage!! Hvis vi overhovedet kan skrive noget. Hvis wifi er dårlig her, er den sikkert endnu ringere på ressortet derude. Det forventer vi ihvertfald.
Da vi havde ordnet det vi skulle fandt vi et hyggeligt spisested med levende musik. Der var hyggeligt og afslappet. Ellers ligner Cairns i visse henseender de bedste turiststrøg i Alcudia eller på Gran Canaria. Det er en rigtig badeby. Midt i deres strandpromenade har de også anlagt et temmelig stort friluftsbad, som er fint besøgt.
Nu er vi efter en stille øl på terrassen kastet os over lidt afslapning og skrivning om dagens oplevelser. Som sagt tager vi afsted til Fitzroy Island i morgen. Om vi kan skrive blog derude ved vi ikke, men vi er tilbage i Cairns mandag den 27., og så skal i nok høre noget.