Vi fik taget afsked med hotellet i Canberra, og k\u00f8rte s\u00e5 tilbage til kysten. Vi valgte en anden og kortere vej denne gang – og den viste sig ogs\u00e5 at v\u00e6re lidt fladere. Dog stadig med en masse udfordringer i form af huller i vejene. Skulle der komme en recession hernede, s\u00e5 har de rigeligt med arbejde at s\u00e6tte i gang p\u00e5 vejomr\u00e5det! Vejenes tilstand betyder, at du ikke kan k\u00f8re s\u00e5 hurtigt, n\u00e5r du er p\u00e5 de mindre veje. 60 km\/t kan det godt ende i p\u00e5 store str\u00e6k. Det skal man regne ind i sine tidsplaner.<\/p>\n\n\n\n
Undervejs p\u00e5 turen var der ikke meget liv. Folk bor meget spredt ude p\u00e5 landet med mange kilometer imellem de enkelte farme\/huse. Der var heller ikke mange byer. Vi stoppede dog i en af dem, Tarago, for at f\u00e5 en kop kaffe. Det var en meget lille by – 20 huse omkring et vejkryds, heraf 2 butikker, en skole, en caf\u00e9, en tankstation og et hotel. Vi startede p\u00e5 hotellet og spurgte om en kop kaffe. Men servitricen syntes det var for meget at t\u00e6nde kaffemaskinen for det, s\u00e5 hun henviste til caf\u00e9en overfor. Her stod bageren og var i gang med dagens arbejde. Vi fik en god kop kaffe og Birgit supplerede med en Apple Danish, som der nu ikke var s\u00e5 meget wienerbr\u00f8d over.<\/p>\n\n\n