Efter at have gjort p\u00e6nt rent efter os i den l\u00e5nte lejlighed, s\u00e5 pakkede vi bilen, og satte n\u00e6sen mod Jervis Bay. Det var en tur p\u00e5 90 minutter derned. Undervejs skiftede landskabet, s\u00e5 vi i stedet for den stejle bjergv\u00e6g, der l\u00e5 bag os i Wombarra, fik nogle bl\u00f8de bakker og \u00e5bne vidder ind imellem. Et landskab, som visse steder mindede om et sydengelsk landskab. Undervejs fik jeg ogs\u00e5 mulighed for at kigge n\u00e6rmere p\u00e5 bilens fartpilot, som virker noget anderledes end den, jeg er vant til. Men p\u00e5 motorveje er en adaptiv fartpilot en gave, der g\u00f8r k\u00f8returen mindre anstrengende.<\/p>\n\n\n\n
Vi blev enige om at dreje af undervejs, og k\u00f8re ind i det omr\u00e5de, der hedder Kangaroo Valley. Vi skulle lige over et mindre r\u00e6kke bjerge, men p\u00e5 den anden side \u00e5bnede dalen sig – kendetegnet af den flod, der l\u00f8ber igennem – Kangaroo River. P\u00e5 vej ned fik jeg s\u00e5 mulighed for at pr\u00f8ve at f\u00e5 bilen til at aktivere motorbremsen, hvilket jo i en automatgears model ikke er bare lige. Men jeg fandt ud af, hvordan. Nedenfor bjerget l\u00e5 en lille idyllisk og historisk landsby, hvor vi fik en kop kaffe i en bygning, der tidligere har v\u00e6ret bank.<\/p>\n\n\n